Elev i STU

Opstart og optagelse

Når eleven er er startet på STU, udarbejdes der en undervisningsplan med mål for det første STU år.

Baggrunden herfor er den langsigtede og overordnede plan, som UU har lavet i samarbejde med den enkelte unge og dennes netværk. Eleven målsætter sammen med sine undervisere mål inden for det personlige, det sociale, det faglige, og på de sidste år inden for praktikker. På andet STU år og på tredje STU år, målsættes der på ny, inden for de samme områder.


• På 1. år vægtes den personlige og sociale udvikling højest.
• På 2. år kommer den faglige mere på banen og eleven kommer i sine første praktikker.
• På 3. år er der i høj grad fokus på erhvervsafklaring, hvor eleven kan komme i længerevarende praktikker.
• Under hele forløbet er der fokus på personlig og social udvikling.
• Ca. 12 uger efter uddannelsesstart er der møde med UU- vejlederen og den unge for at justere den foreløbige uddannelsesplan.
• Herefter er der et årligt møde med UU og andre relevante parter. På trejde år, er det to møder.


Der er optagelse til STU uddannelsen 2 gange årligt. Den unge starter enten til august eller januar.
UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) indstiller de unge til STU.
Visitation udvalget afgør om den unge er i målgruppen for STU.


PAS afdækning

Vi kan i STU forløbet, efter aftale, vælge at PAS-afdække elever. 
PAS står for pædagogisk analyse system.
PAS er blevet til med inspiration af tre teoretiker A.R Luria, Vygotskij og Howard Gardner.
PAS er en form for pædagogisk “stifinder” til den enkelte elevs læring, hvor hensigten er at finde den vej som giver det enkelte menneske det bedste læringsflow.
PAS kan også medvirke til at vi som undervisere bliver bedre til at afdække elevens frustrationsniveau og strategier til at håndtere dette.
PAS er således et redskab til at udarbejde en kompetenceprofil på eleven – og dermed støtte en målrettet pædagogik omkring eleven.
Alle opgaverne i PAS-redskabet er udviklet med henblik på at iagttage, vurdere og fremstille pædagogiske anvisninger.
Vi undersøger, hvilke kompetencer, der er til stede – og leder efter ”et mønster” i den unges måde at udføre opgaverne på.
Målet er at afklare potentialer, så man kan lave den bedste pædagogiske plan – og anvise både metoder og indhold til den unges udviklingsmuligheder.
Indholdet er en række ”problemløsningsopgaver”, der viser den enkeltes potentialer inden for det sproglige, visuelle, motoriske, logiske mv. Vi skal afdække hvilke strategier den unge benytter – samt opmærksomhed, analyse og hukommelse; altså “hvordan lærer den unge nyt stof?”
Det er vigtigt at finde den bedste og mest brugbare ”kanal” for indlæring. Er det visuelt, auditivt, motorisk eller en kombination af disse.
Den individuelle afdækning giver et billede af hvad den unge kan, som udgangspunkt for personalets overvejelser over mål, indhold og metoder.


Basis stamgrupper

Eleverne har en fast basis stamgruppe. I stamgrupperne er der elever på forskellige årgange.
Elevsammensætningen i basis stamgrupperne er afstemt efter hvilken pædagogik, struktur og udfordring, eleverne har brug for. Der er mellem 4 og 10 elever i stamgrupperne og en eller 2 undervisere.
Der undervises i basis stamgrupper tre dage om ugen.
Der kan være basis stamgrupper, der er alle fem dage i egen stamgruppe.